|
EU MIDLER GODKENDT TIL LØGSTØR FODBOLDGOLF
Med EU midler i ryggen, påbegyndes arbejdet til udviklingen af Vesthimmerlands første Fodboldgolfbane i Engelstrup med åbning til foråret
Af Julie Østerberg Jakobsen
Med finansiel støtte fra Danmarks og EU's landdistriktsmidler, er der nu en ny attraktion på vej til Vest-himmerlands kommune – en fodboldgolfbane, der henvender sig til både lokale og turister.
Støtten er opnået fra Fødevare-ministeriet i samarbejde med den lokale aktionsgruppe (LAG) i Jammerbugt-Vesthimmerland med henblik på, at øge turismen og antallet af arbejdspladser i Vesthimmerlands Kommune.
John Th. Jakobsen og Dennis Jakobsen står bag idéen til projektet ”Vesthimmerlands første fodboldgolfbane” og har planer om at åbne fodboldgolf-banen i Engelstrup til foråret. I forbindelse med godkendelsen udtaler ejer John Th. Jakobsen, at ”det selvfølgelig er en stor og glædelig nyhed, at EU giver finansiel støtte til sådanne projekter og vi håber på, at ideen bliver godt modtaget af lokalsamfundet.”
Foruden støtten fra EU’s land-distriktsmidler, har Løgstør Fodboldgolf fået indhentet de nødvendige bygge- og landzone-tilladelser og er nu klar til at påbegynde arbejdet med at udvikle selve fodboldgolf-banerne.
Dette sker på baggrund af en grundig research af eksisterende fodboldgolfbaner i Danmark med henblik på at finde frem til de sjoveste forhindringer til vores 18 hullers bane, udtaler Dennis Jakobsen, som er overbevist om, at kombinationen af minigolf og fodbold bliver en succes.
27. September 2010
Løgstør Fodboldgolf l Engelstrupvej 20 l 9670 Løgstør l Tlf: 29 90 34 54  |